Katrine har danset siden hun var 3 år gammel, Disco/Hiphop, Rock´n Roll, Standard- og Latindans. Hun har i disse discipliner turneret nationalt såvel som internationalt.
I Disco blev Katrine i 1999 kåret til Viceverdensmester i Slovenien, hun er adskillige gange Danmarksmester i både solo og duo samt vinder af Nordisk Mesterskab ligeledes i solo og duo. Katrine og hendes duopartner opnåede en 10. plads ved VM for Showdance i 1998. Hun har såmænd også været Danmarksmester i Rock´n Roll.
Som top elitedanser i standard og latindans, under Dansk Sportsdanserforbund i en årrække, har Katrine deltaget i mange store internationale stævner, såsom Blackpool Dancefestival, German Open, French Open og Europamesterskabet for professionelle, hvor hun og hendes partner sluttede karrieren med en flot 7. plads.
I 2005 afsluttede Katrine sin uddannelse som danseinstruktør under DDD (De Danske Danseskoler) i Disco/Hiphop, Rock´n Roll/Swing og Showjazz/Ballet. Hun har over 15 års undervisningserfaring i de nævnte dansegrene, samt Vild med Dans hold.
Katrine er professionel danser og har lavet masser af shows rundt omkring, både forestillinger og “en-dags-jobs”. Hun har arbejdet med de fleste store koreografer i Danmark. Hun koreograferer også selv, og har lavet en masse shows og Vild med Dans Events.
Katrine elsker sit arbejde: “Jeg føler mig meget heldig! Jeg elsker at undervise børn, unge og voksne. Det er berigende, stimulerende og udviklende 😉 “
Jeg glæder mig over at Katrine stadig er en del af truppen og glæder mig over at hun fortsat vil dele ud af sin viden og ekspertise hos Jules <3
Her et udpluk:
- “Scenen er din” på TV2 (2005)
- Wallmans Salonger – Cirkusbygningen København (2006/2007)
- ”Magi i Luften” på TV3 (2008)
- ”Vild med dans” på TV2 (2008, 2009, 2010, 2013 og 2014)
- Cirkus Revyen – på Bakken (2009, 2010, 2011, 2013, 2015 og 2016)
- Fodbold Galla 2011 på TV2
- Medvirket som danser i biograffilmen “Dirch” (2011)
- “Husk lige tandbørsten” på DR1 (2012)
- Medvirket som danser i serien “Ditte og Louise” (2016)
- “Vild med dans – Knæk Cancer (2019)
- “Christmas Cabaret” på Nyk. Falster Teater Koreograf og danser (2019)
- Koreograf på Nykøbing F. Revyen (2022, 2023, 2024 og 2025)
Katrine skal undervise følgende hold tirsdag og onsdag:
- H10: Minidance/MGP 4-5 år
- H11: MiniDance 5-6 år
- H14: Vild med Dans Niveau 3+4
- H16: BørneYoga 4-6 år
- H18: BørneYoga 7-10 år
- H20: Just Dance 6-8 år
- KK: Ballroom Fitness
- KK: DanceOut