GEBYRER OG BETALING

Jules – Dedicated To Dance, er en privatejet danseskole og vi modtager derfor INGEN offentlige tilskud, ligesom foreninger gør. 

I priserne er KODA/GRAMEX gebyr inkluderet. 

Event.it som varetager tilmelding og betaling, kræver et gebyr på 5 % af det samlede beløb for administration, dette er IKKE inkluderet i priserne, og kommer således ud over det angivne beløb. Ved tilbagebetaling og fortrudt køb, er dette beløb ikke muligt at tilbagebetale. 

MOMS

Som følge af en EU-dom har skattestyrelsen ændret praksis for, hvilke undervisningsydelser, der kan være fritaget for moms. Det betyder, at visse former for undervisning og holdaktiviteter fremover vil blive omfattet af moms, mens andre fortsat kan være momsfritaget.

Indtil nu har dans været momsfritaget, men det vil det fremadrettet kun være for medlemmer under 30 år.

Ændringen kommer som følge af EU-domstolens praksis og skal bringe de danske regler på linje med EU-retten.

Hvad betyder det for os – og for dig?

For vores område betyder det overordnet, at:

  • Medlemmer under 30 år vil fortsat være momsfritaget.
  • Medlemmer over 30 år vil få pålagt moms, men få adgang til et fradrag.

I praksis vil det betyde ændringer i prisen på undervisningsforløb for medlemmer over 30 år. Momsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Fradrag til dig over 30 år

Som kompensation for den nye moms, har regeringen besluttet at personer over 30 år kan få et skattemæssigt fradrag, så du som privatperson får noget af momsen tilbage via din skat. Din reelle mer-udgift vil med fradraget ikke stige så meget i praksis. Det betyder at:

  • Voksne på 30 år og derover får et særligt skattefradrag (ligningsmæssigt fradrag) Fradraget er på op til 1.750 kr. om året og får en reel skatteværdi på 450 kr. årligt.
  • Fradraget skal indberettes både i forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.
  • Hvis I benytter jer af fradraget, skal I huske at gemme jeres dokumentation for betaling, såfremt SKAT ønsker at se dette.

Som følge af de nye regler, skal jeg derfor varsle en stigning fra 1. januar 2026 på Jules Fit abonnementet.

Prisen på Jules Fit abonnement for 30+ vil fremadrettet være:

      340 + 25 % = 425,- kr. på. mdr.

Prisen på klippekort for 30+ vil fremadrettet være:

  • 10 klip: 700 + 25% = 875,- kr.
  •  5 klip: 400 + 25 % = 500,- kr

BINDING

Vi har igen i år en lang sæson. Første dansegang er d. 28. august 2025 og sidste dansegang d. 15. juni 2026.

 

Virksomheden følger forbrugerlovens forskrifter ved. aftaler om løbende tjenesteydelser (§28 Forbrugeren kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med en måneds varsel til udgangen af en måned når der er gået 5 mdr. efter aftalens indgåelse (sæsonstart))

Som udgangspunkt er der ingen fortrydelsesret på købte ydelser såsom kontingenter, holddeltagelse o.l. I særlige tilfælde kan der træffes aftale om refundering ved fortrydelse med udbyderen af den pågældende ydelse. Det påhviler forbrugeren selv at kontakte organisationen, som leverer ydelsen, op til 14 dage efter købet har fundet sted i så fald. 

Hvis eleven efter den 2. gang ikke ønsker at fortsætte, skal der INDEN den 3. dansegang, SENDES EN SKRIFTLIG UDMELDELSE til info@jules-dtd.dk og det fulde beløb refunderes herefter (med undtagelses af gebyr til event.it). Sker dette ikke, kan pengene ikke gives retur. 

 

For at kunne tilmelde sig og betale, skal man godkende automatisk træk ved tilmelding. Ellers er tilmeldingen ikke gældende. 

 

Ved endt sæson eller udmeldelse jævnfør betingelserne ophører ens tilmelding og automatisk træk vil ikke længere være aktivt.  

JULES FIT

Du kan altid se hvornår der er træning i SuperSaas. Er du i tvivl om danseskolens ferie og ikke føler det er klart i SuperSaas, kan du altid kigge under fanen “Kalender”. De uger hvor danseskolen har lukket, vil der som udgangspunkt ikke være undervisning. Er det alligevel muligt at ligge undervisning i ferier eller weekender, vil dette fremgå af SuperSaas. 

 

Som abonnent har du fri træning på Jules Fit timerne når danseskolen har åbent. Aflyses en time, erstatter vi den hvis muligt, men det vil ikke være et krav at den skal erstattes.


I abonnementet indgår der træning på Jules Fit holdenen når danseskolen har åbent. Der vil således ikke være krav på en måneds træning, men mulighed for træning, når danseskolen har åbent. 

ERSTATNING

Hvis et hold ikke oprettes, tilbydes eleven et andet hold, eller pengene kan gives retur.

Er eleven forhindret i at komme til undervisning grundet sygdom, ferie eller andet, gives der ikke erstatning og eleven kan som udgangspunkt ikke deltage på et andet hold i stedet.

 

Hvis en instruktør skulle blive forhindret grundet sygdom, turneringer, rejser, eller andet, vil vi forsøge at finde en vikar til at tage holdet den/de pågældende dage. Er dette ikke muligt, vil der blive tilbudt erstatning i form af andet hold, eller en anden dag uden for normal undervisning. 

 

Skulle noget forekomme, som er uden for danseskolens kontrol; naturkatastrofer, terror, strejker, epidemier, snestorme ol., der medfører aflysning af undervisning eller arrangementer, BORTFALDER retten til erstatningsundervisning og tilbagebetaling af kursusgebyr, da dette betragtes som force majeure.

ANSVARSFRASKRIVELSE

Der tages forbehold for taste- og prisfejl, forkert angivet tidspunkter og lokationer.

Selvom det tilstræbes at sikre, at oplysningerne på hjemmesiden er korrekte, lover vi ikke, at de er præcise eller fuldstændige. Der kan i løbet af sæsonen foretages ændringer i materialet på denne hjemmeside, sådan at denne hele tiden er opdateret. Materialet på hjemmesiden kan dog til tider være forældet.

BILLEDER OG VIDEO

Når du tilmelder dit barn eller dig selv, accepterer du samtidig, at billeder/videoer af eleven, taget i undervisnigen, til turneringer og andre arrangementer i forbindelse med danseskolen, må benyttes på hjemmeside, facebook, instagram og/eller anden omtale af danseskolen.Ønsker du IKKE dette bedes du kontakte danseskolen på info@jules-dtd.dk.